Kvinder der elsker for meget
Foredrag af Heidi Korsgaard og Kirsten Sylvest Kleinert.
Hver femte danske kvinde lever i et usundt forhold. Desværre tør alt for få tale om det. Men nu står to kvinder frem og fortæller. Hør Heidi Korsgaards historie om at leve tre år med en charmør og tyran, og psykoterapeut Kirsten Sylvest Kleinerts bud på, hvordan vi kan hjælpe os selv eller andre, der er fanget i dårlige forhold.
”Hvis bare jeg elsker ham lidt mere og er god ved ham, bliver vores forhold bedre.” Sådan tænkte journalist og forfatter, Heidi Korsgaard, mens hun var sammen med sin kæreste, der var en charmør og tyran-type. Desværre var det aldrig til at vide, om kæresten var himmelsk glad eller helvedes gal. Heidi levede, som mange andre kvinder, i et himmel-helvede-forhold – et forhold, hvor frygten for kæresten var lige så stor som afhængigheden af ham. Hun endte dog med at bryde med ham, men det krævede mange forsøg, før hun endelig kunne slippe. Hør i foredraget hvorfor.
Hvorfor går vi så langt i kærlighedens navn?
Hvorfor bliver kærlighed lig med smerte?
Hvorfor lider vi mere og mere, hvis vi elsker mere og mere?
I foredraget, Kvinder der elsker for meget fortæller psykoterapeut, Kirsten Sylvest Kleinert, hvordan vi bryder med dårlige mønstre, som holder os fast i usund kærlighed. Kirsten giver bud på, hvad vi kan gøre for at hjælpe os selv eller andre, der er fanget i forhold, hvor kærlighed og omsorg bliver forvandlet til angst og afhængighed, og hvor vi bliver triste, modløse og føler os alene.
– Det kræver en stor indsats at komme fri af disse forhold, men ingen behøver leve i et usundt forhold. Alle kan slippe ud af det, hvis vi tør se vores virkelighed i øjnene og gøre noget ved de dårlige mønstre, mener Kirsten Sylvest Kleinert.
Foredraget Kvinder der elsker for meget er baseret på bogen, Når Kærligheden kammer over, som Heidi og Kirsten har skrevet i fællesskab. Bogen blev modtaget af en begejstret presse, og Heidi og Kirstens foredrag har siden fyldt mange foredragssale rundt om i landet. Succesen fortsætter i 2008, hvor bogen udkommer i Sverige.
Kvinder der elsker for meget er et ærligt og vedkommende foredrag om fascinerende og spændende, men også yderst smertefuld kærlighed – og om at tage ansvar for sit eget liv og komme væk.
Reaktioner fra publikum:
- Jeg fik helt enormt meget ud af det, og endte med efter foredraget at tage skridtet ud af et længerevarende dårligt forhold.
- Meget gribende, flot og ærligt fremlagt.
Arrangørrespons:
- En rigtig god og hjertegribende aften! Jeg har fået mange gode tilbagemeldinger fra tilhørerne.
Foredraget varer to timer og koster for begge foredragsholdere 7000 kr. eksklusive transportudgifter.
For yderligere information eller booking kontakt:
Mette de Fine Licht
Skriveværkstedet
Journalistik og kommunikation
Strandgade 24A, st. tv., 1401 København K
Tlf.: 3920 7718, mette@skrivevaerkstedet.k
www.skrivevaerkstedet.dk
Kirsten Sylvest kleinert
Psykoterapeut MPF
Praksis
Kroghsgade 1, 1.tv, 2100 Kbh. Ø
Kontakt
ksc@dipu.dk // 28 38 46 41
Jeg tilbyder...


