SUPERVISION

Supervision: er en metode til at udvikle sin faglige identitet og sin faglige og personlige kompetencer.

Supervision kan foregå individuelt eller i gruppe.

Supervision er kontraktbaseret. Det vil sige, at der på forhånd er aftalt rammer for supervisionen, fx tidsrum, antal gange, hyppighed. Og indholdet i supervisionerne er også aftalt indenfor rammen:  som fx. at være faglige emner , samarbejdsrelationer,  et bestemt koncept

Supervision kan foregå på arbejdspladsen (klinikken eller afdelingen) eller i mine lokaler i København eller Roskilde

For arbejdspladser, der ikke er bekendt med supervision som arbejdsmetode, kan der aftales et introduktionsforløb, der foregår over i alt 4 gange – hvor første gang er fælles introduktion, hvor alt personale er sammen. Her gennemgås supervisionskontraktens indhold og der sker evt inddeling grupper.

Tidsrummet er typisk 2-4 timer 1 gang hver 4-5 uge.

Supervisionens formål et at øge deltagernes evne til at

 

  • bruge sig selv som det allervigtigste redskab i behandling og rådgivning
  • anvende systematisk reflektion i arbejdet med patienter eller opgaver, herunder at inddrage etiske problemstillinger i deres overvejelser
  • anvende deres faglige og personlige kompetencer – mht fx timing, dosering og afgrænsning
  • at være en i proces, hvor der ikke nødvendigvis er et klart mål
  • håndtere stress og psykofysisk arbejdsmiljø

Supervisionens indhold

Sagssupervision. Faglig fordybelse med McKenzie-konceptet som udgangspunkt. Cases, episoder fra arbejdslivet. Etiske problemstillinger. Hvad hverdagen på klinikken afspejler.

Supervisandernes rolle: du skal som supervisand indstille dig på, at der er et vist arbejde forbundet med at modtage supervision.

Til hver gang har du gjort dig overvejelser omkring, hvad du har behov for eller lyst til at blive superviseret på, - at du med andre ord har reflekteret over din arbejdssituation.

Og efter hver supervision er det vigtigt at du gør et efterarbejde. Reflekter over hvad der er sket i supervisionsgruppen, - og om det giver anledning til handling. Husk at det der er sagt til dig, er ment som forslag til eftertanke. Hverken du eller dine kolleger sidder inde med den endelige sandhed.

Metoder:

Jeg benytter mig eksempelvis af:

Reflekterende team, enkeltsupervision, episodeanalyse, tuning in, modellering (en form for rollespil). Resumering, spejling, anerkendende dialog.

Metoden med reflekterende team indebærer, at supervisor og supervisand først taler sammen i overværelse af de øvrige gruppedeltagere, der udgør det reflekterende team. Undervejs i sessionen får teamet mulighed for at tale sammen om, hvad de gør sig af tanker og overvejelser om den aktuelle sag – supervisand og supervisor lytter.

Metoden bygger på den erfaring, at supervisanden tilføres en række nye forståelses- og handlemuligheder ved at få støttende og ressourceorienteret tilbagemelding fra gruppen.

At komme til stede:

I supervision arbejder vi med ”her og nu”. Det er derfor af stor vigtighed at deltagerne kommer til stede i situationen og ikke har tankerne andre steder. For at opnå størst muligt nærvær i gruppen benytter jeg mig af kropslige teknikker/øvelser, som fx grounding, centrering og afspænding.           

Supervisionerne vil derfor typisk starte med lidt kropsligt, fx grounding, og en runde.